Det er pænt irriterende at hun stjæler dynen, men i hendes hoved er det nok stadig hendes. Vi begik nemlig den, kan vi nu se, dumme fejl at lade hende beholde babydynen som hovedpude efter hun fik juniordyne. Jeg pakkede den væk en måned før jeg fødte, men hun kunne desværre huske den alligevel. Det er dog værst når det er et bestemt sengetøj der er på. Det orange med de lilla æbler. "Ransje der!" Hyler hun når hun ser den. Måske bider vi i det sure æwle og køber en billig ekstra babydyne, så hun kan beholde den for sig selv.
Hun viser med andre ord en smule jealousi, men den går ikke ud over brormand på en voldelig måde - heldigvis. Når hun stjæler dynen handler det jo ikke om at HAN skal ligge og fryse, men at HUN vil have sine ting. Hun har været i "MIIIIN!"-alderen i nogle måneder nu, så det gør det bestemt ikke nemmere. Hun er samtidig også blevet meget nærig med kærligheden. Der er virkelig langt mellem krammerne og kyssene. Og jeg må næsten aldrig give hende et kys - jeg gør det alligevel, men så opfører hun sig som da min bror var 5-6 år. Bliver pissefornærmet og tørrer kysset væk. Bare tilbage i juli var hun sit kærlige jeg, der delte kram og kys ud til alle der ville have. Men i begyndelsen af august blev der lukket for det varme vand. Hvorfor? Tja, små børns veje er uransagelige... Mon ikke det vender på et tidspunkt? Jeg prøver at lade være med at tage det personligt, og da det begyndte FØR hun blev storesøster, tænker jeg at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre.
Så det er ikke i dagtimerne der er problemer. Det er der til gengæld om natten.
Den lille monsieur er nu 2 uger og 3 dage gammel, og i den tid har vi haft 4-5 besværlige nætter. Min teori er at hun ligger og drømmer, og så vågner helt hysterisk eller ked af det. Hun er meget velkommen i dobbeltsengen når hun vågner trist eller vred om natten. Hun er ikke skidegod til at ligge i smørhullet. Jeg læser med forundring og en smule jealousi om andre familier hvor de små rollinger kommer ind k smørhullet og bare gasser sig, sover glade og trygge videre. Martha derimod bliver utrolig opkvikket af at komme ind til os. Vi prøver VIRKELIG at holde den stille nattestemning. Lyset forbliver slukket, vi lægger hende bare roligt ned i sengen med dynen og hvisker. Men nej nej, hun vågner altid totalt op. Så skal man tegne til hende. Så hopper hun rundt. Hun råber og leger og hvis man ikke giver hende opmærksomhed bliver hun hysterisk og hviner med sygt høj decibel. Hun henter alt muligt crap ind i sengen og fiser rundt mellem vores soveværelse og hendes værelse. Og hun vil IHVERTFALD ikke ligge i smørhullet. Hvilke børn gider ikke ligge i smørhullet? Det er da det bedste. Efter flere timers kaos plejer hun at falde i søvn. På gulvet. For på dette tidspunkt er Niko og jeg så udmattede at vi er skvattet i søvn med tornadoen hvirvlende omkring os. Vi har fundet hende ude på reposet, i en bunke (rent) vasketøj, på en dyne, på det bare gulv, og en enkelt gang i fodenden af sengen efter disse nætter.
Hun havde dem også før hun blev storesøster og der var det lidt nemmere at arbejde med, fordi vi jo var to forældre der kunne hjælpe hende tilbage til søvnen, men nu har jeg ligesom fokus på en sulten baby der vågner ihvertfald hver anden time, oftere når der karter en larmende to-årig rundt i værelset.
I nat da jeg sad og ammede ham, og han ikke kunne finde ro, fordi der var så meget kaos omkring os. Marty prøvede igen og igen og igen at kravle op i vuggen, og igen og igen og igen måtte jeg insistere på at "nej det er baby der sover der, kom og læg dig mellem mor og far" "nej det er babys dyne, din egen er her" 
Åh mor er træt. Men det er bare en fase. Right?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar