lørdag den 14. december 2013

Julepynt Jepsen-style

Martha piller ved den lysende Buddha

Tykke englebasser

Uh hvad er det?!

Den snupper jeg! 

Havenissen er en Pakkelegsgevinst tilbage fra seminarietiden. 


Min vindueskarm er fyldt med alle mine julefigurer. Søde, grimme, bad taste, fine, store, små, fjollede..,,
Det er næsten kun gaver. Mange af dem har min søde mor købt eller lavet. For en del år siden lavede hun en pakkekalender til mig. Stort set kun med engle, som jeg holder meget af som julepynt. Jeg er ikke så meget til nisser, men dem jeg får i gave er yderst velkomne. Selv køber jeg mest ujulet julepynt og noget med masser af glimmer. 

Rimelig klassisk juledekoration i år. Dog er det hverken ler eller oasis i bunden da det var udsolgt alle vegne (!) er det nogle der har hamstret al leret oder was? Så det er jord som jeg neglede nede fra gården. 

Tine, min søster, har lavet denne fine pinjekogle med hvid maling og sølvglimmer. Den hænger i en døråbning. Liiiige lidt for lavt synes Nikoladen. 

De sidste par år er jeg gået amok i flettestjerner. Jeg sad bare og grovflettede hver eneste aften. Det var nok afstressede? Her har jeg lavet en ranke som et hængt højt højt op, så "nogen" ikke hærger den. 

Flere flettestjerner. Lampen har jeg selv lavet af plastickrus og til jul hænger en hel flik stjerner og dingler. 

Bagenisserne som min mor har lavet til mig for maaaaange år siden. De hænger altid på køkkenlågerne. 

Endnu en glimret pinjekogle i en døråbning. I baggrunden vores billedvæg. Hvis du har OCD vil denne billedvæg gøre dig sindssyg. Jeg har aldrig set noget så pilskævt. Men om en måneds tid så flytter vi og så kommer billederne op i et nyt hus, og DER kommer de til at hænge lige. For så får jeg nemlig Niko til at sætte skruerne op. 

Langbenet engel fra min mor og lettere dragqueenet juletræ i vindueskarmen i soveværelset. 

Stor papirsstjerne i soveværelset. Jeg har lært at lave den fra min niece på dengang 6 år. 

Senere kommer en post om pynten på mit juletræ. Og den bliver lang for jeg har mindst 5 gange så meget juletræspynt som andet julepynt. Derfor kom træet også op allerede i sidste uge d. 8. December. Det drysser ikke endnu, så fingerslag crossed...












Ingen kommentarer:

Send en kommentar