Dag 0
Det er søndag, og vi vasker og pakker. Vi er stadig trætte
efter vores 4 dages roadtrip som vi kom hjem fra i går aftes. Min telefon er uden for pædagogisk rækkevidde
i forbindelse med teleselskabsskift, men efter 1½ time med iTunes osv virker
den endelig. Desværre kom jeg så først i seng lidt i 12. Vækkeuret ringer
klokken 3. Gyyys!
Dag 1 – mandag
Vækkeurene ringer skingert og vi tumler ud af sengene. Laver
madpakker og kommer i tøjet. I sidste øjeblik hiver jeg Martha op og klæder hende
på og giver hende havregryn. Hun er meget plingvågen. Vi kommer af sted lidt i
4. Det kører jo det her!
Parkerer i billig parkering hvilket betyder bus til terminalen.
Men det er fint. Ingen stress. Vi står i check-in-køen lige foran nogen vi
hurtigt døber Familien Brok. Det er bare en endeløs række af ”De gør det her
hver dag, så burde de være hurtigere”, ”Vi skulle have taget den anden kø” osv
osv. Og det mest tossede er, det overhovedet ikke går langsommere end man bør
forvente når man man skal tjekke 150 mennesker ind på et charterfly. Nåmmen det
går faktisk slag i slag, vi når ikke at kede os, før vi skal gå til gaten. Vi
havde været nervøse/spændte på hvordan den unge dame ville tage det der med at
flyve. Men det går bare så fint. Hun er jo totalt i gøjealderen, så det med at
sidde stille er ikke et hit, men hun får ikke propper i ørene eller noget andet
alvorligt. Hun mosler bare rundt på os. Foran Niko sidder en lille dreng som
bliver helt skudt i Martha. Han hedder Ruben, og vi møder ham og hans familie
mange gange i løbet af ugen.
 |
| We are on our way. Og Niko har endda taget en italiensk retrofodboldtrøje på i dagens anledning |
De to gøjer (15 måneder og ca. 5 år) griner og ”snakker”
henover sæderne. Den mindste gøj tager
også 20 minutter på øjet.
Ankomst og transferbus forløber fint. Alghero lufthavn
ligger kun 15-20 minutter fra byen. Vi ankommer til Buganvillea, og er trætte,
svedige og tørstige. Men ak, vi kan ikke tjekke ind. De forrige gæster er ikke
skredet endnu. De andre familier der også må sidde og vente pakker badetøj ud
og hopper i poolen, men det magter jeg altså ikke, når jeg ikke ved hvornår vi
får nøglen. Jeg går i supermarkedet efter cola og vand, og så venter vi ellers.
1½ time tror jeg der går, og SÅ endelig er nøglen vores. Det er en fin
lejlighed, men god plads, altan mod gaden og babysengen står allerede redt og
klar. Læks. Men vi TAPsveder. Jeg synes ellers 49 euro for aircon i en uge var
pebret, men vi tager en rask beslutning og smider pengene. Og OMG hvor ´blev vi
glade for det! Vi tog et hurtigt dyp i poolen. Martha var noget ræd, prøvede
nærmest at kravle ind i mig.
 |
| En ikke så kry gøgler er i poolen for første gang |
Men det det var dejligt at køle ned. Bagefter gik
vi op for at holde siesta, og indhente lidt af den tabte nattesøvn. ZzzZZZzzz.
Klokken ca 17 vågnede vi alle tre og var røvsultne. Gik ud i området ved Via Lido
for at finde et eller andet at spise. Men det var det der ikke rigtig frokost,
ikke rigtig aftensmadstidspunkt, så alt var lukket. Vi gik i stedet i
supermarkedet og købte brød, pålæg og ost. Det var også udmærket. Martha gnaskede
i hvert fald gladeligt brød i sig. Klokken 18.30 var der det der obligatoriske
infomøde som altid findes på charterferier. Vi tog med, for det var jo første
gang på Sardinien og første gang på charter. Martha var konsekvent ”den lille
fyr”, trods pink body. Vi bookede os på en sejltur til Capo Caccia fredag. Resten
af udflugterne løs også spændende, men var ikke småbørnsvenlige (snorkletur og
middag på Agroturisti ristorante, som er en meget autentisk sardisk madoplevelse.
Men det sluttede først ved 1-tiden om natten, så nok ikke det bedste. Vi fik
også tips til restauranter og ting man kunne lave på egen hånd, fx marked og
togtur.
Vi spiste aftensmad på les Arenes, som var den restaurant
der lå i underetagen på Buganvillea. Vi fik klassiske antipasti. En med kød og
ost og en med skaldyr. Til hovedret fik jeg en pastaret med lam, som lignede
melorme, men smagte formidabelt. Nikolaj fik en ½ meter pizza. Stedet specialitet;
pizza i metermål. Martha krummede absurd meget med brød, pizza, pomfritter etc.
Og så har hun fået en mani med trapper. De skal udforskes. Så hun kravlede op
og ned og op og ned og op og ned os osv osv. Liiiidt irriterende for tjenerne.
 |
| Les Arenes hvor vi indtog dejlig mad og vin |
Vi tumlede op i lejligheden. Aaah dejlig køligt! Her er 35
grader, og selv når solen er gået ned er det trykkende varmt. Nogen elsker jo
den slags, og sværger til ferier hvor den største beslutning du skal tage er om
du vil ligge og stege ved poolen eller ligge og stege ved stranden. Vi er begge
to sådan nogle der brokker os og transveder når termometeret viser +24 grader.
Så det er en udfordring det her sardinien, men Aircon, skygge og vand er godt.
Vi putter Martha i babysengen i stuen/køkkenet, og går ud på
altanen hvor vi drikker en øl og en kop espresso og sludrer indtil vi selv
trimler i seng.
 |
| italiensk øl |
Dag 2 – tirsdag
Vi sover alle tre længe, også minigøgleren. Vi har ingen
faste planer i dag. Vi vil gerne ind til den gamle bydel i Alghero og måske til
stranden. Vi spiser morgenmad. Espresso med varm mælk, Pane Carasau (sardisk
fladbrød. Helt helt simpelt sprødt papirstyndt brød med en tydelig brødsmag og
tendens til at krumme absurd meget. Lige som chips nærmest. Meget lækkert)
forskellige slags pølser (mortadella, prosciotto, salami etc), ost (provolone
og fontal), frugt (vandmelon, nektatiner og bananer), cereal med mælk,
blodappelsinjuice og lidt yoghurt til Mart. The breakfast of champions.
 |
| morgenmadshygge |
Vi triller ind imod byen. Hæver nogle euro undervejs. Det er
varmt, men en virkelig fin tur på ca. 25 minutter, som vi kommer til at gå
mange gange. Første halvdel af vejen er Via Lido, Standvejen. Her er strand til
den ene side. I ægte sydeuropæisk stil med parasoller og solstole på rad og
række. Der er masser af snackbarer og lignende. Og strandene er som fluepapir.
Vi har fået at vide at Alghero er ferieby nummer 1 for italienerne. Særligt
romerne, som kommer her for at ligge og stege og slappe af. På den anden side
af vejen ligger der hoteller og ferielejlighedskomplekser side om side. Alle restauranter her er udpræget turistede. Vi
finder et gelateria Bar Monti, hvor vi nyder feriens første, men bestemt ikke
sidste is.
 |
| voldgøglerier ved Bar Monti |
Den yngste gøjer overdrevet meget, og får helt sorte knæ. Hun
charmer en nonne og en issælger. Halvvejs mod byen skifter vejen navn til Via
Garibaldi, i daglig tale Mini-Ramblaen. Hele Sardinien har stærke bånd til
Catalonien, og det siges at her er en Barcalonaagtig steming. Det kan jeg ikke
rigtig udtale mig om, da jeg endnu ikke har været i Barcalona. Der er i hvert
fald en bred strandpromenade med palmer og forskellige barer, cykeludlejninger,
bådudlejninger etc.
 |
| Via Garibaldi |
Inde ved bymuren er der en kæmpestor marina med både i alle
størrelse, fra de små gummibåde man kan leje for 80 euro for en dag, fiskekuttere,
motorbåde, turbåde til turisterne, til ret store sejlskibe og endog yachter. Den gamle bydel er vældig fin. Smalle gader
med spidse brosten (ikke ligefrem klapvognsvenligt…), masser af spisesteder og
geleteriaer, smykkeforretninger med koraller, souvenirshops, små hyggelige
butikker med sardisk vin, ost osv, dyre tøjbutikker osv. Vi tuller lidt rundt
og suger stemningen til os. Gøjen dratter i søvn, mens vi leder efter et sted
at spise frokost. Den gamle bymur er lige ud til vandet i selvsagt en smukt
sted at indtage sin mad. Den slags koster også. Men vi finder et sted og får
udmærket frokost. Jeg får blæksprutte med kartofler og Niko får bagt provolone
med pane carascau. Til hovedret får jeg en meget sløj fisk på en leje af …iceberg.
 |
| Blæksprutte med kartoffel til forret. Den smagte fandme godt! |
Niko får en rigtig læks carbonara. Tiramisu og caffe latte. Martha vågner og
fråder brød. Vi prøver endnu et issted på vej hjem. Jeg får bl.a. is med mirto,
som en en sardisk bitter likør lavet på myrtebær. Den smager sygt godt. Altså
isen.
 |
| isspisning |
Vi triller tilbage til Buganvillea og tager en siesta.
Troede vi. Men fordi hun faldt kortvarigt i søvn i klapvognen gider hun da
OVERHOVEDET ikke sove til middag. Så vi stener i den kølige lejlighed. Sent på
eftermiddagen skal vi prøve stranden. Der er 50 meter til vandet, så det er
lige til at overleve…. Vi finder et sted uden for mange mennesker, og breder
håndklæderne ud. Vi er jo ikke til det der ligge og stege, så det med at leje
liggestole kommer ikke på tale. Heldigvis er der masser af ”fri” strand også.
Vi bader i Middelhavet. For første gang i mit liv for mit vedkommende. Det er
salt og koldere end jeg havde regnet med. Men meget klart og lækkert, og der er
masser af fisk og bunden er helt sandlækker. Vi er mest i vandkanten med Mart.
Hun er lidt mere kry end i går, men ikke tryg endnu. Vi tørrer i solen og går
op for at skifte tøj og tage ud at spise.
 |
| første tur til stranden |
Vi spiser på Alguer Mia, som ligger lige om hjørnet, dvs ude
i turisthelvedet, men som heldigvis er meget uturistet. Jeg vil mene vi får
turens bedste måltid her. I hvert fald det jeg fik at spise. Det er en lille
ristorante ned af en sidegade. Tjenerne er supersøde og sjove. De laver en
mindre portion (til halv pris) af den bolognese vi bestiller til Martha, og
bringer den ud samtidig med at vi andre får antipasti. Det er fandme god stil!
Niko får bruschetta misti di terre. Men oh ve, der er lidt tun på den ene.
Nikolaj er meget bange for fisk og skaldyr og synes det er en dødssynd at proppe
noget med fisk på et ret der hedder noget med ”fra landjorden” Suk. Jeg får zuppa
di vongole et cozzi, som er en superlækker tomatbaseret tynd suppe med en
ordentligt læs helt perfekt tilberedte blåmuslinger og hjertemuslinger.
 |
| voldfråderen forret |
Hold nu
din fede kæft hvor smager det godt. Jeg bestilte den egentlig mest af
nysgerrighed, og eventyrlyst, da jeg egentlig ikke er den store muslingefan. Men
jeg tror jeg er blevet omvendt. Mega foodgasm! Til hovedret får jeg noget
næsten lige så lækkert, nemlig linguini di scampi, altså lang tynd pasta med
store …rejer? Er scampi det? Sovsen og pastaen er cremet og lækker, og rigelig.
Niko får risotto med svampe. Martha spiser bolognese med hele kroppen, og har
længe en lang spaghetti liggende ovenpå hovedet. Bordet ved siden af, fire rare
ældre englændere, synes det er noget af de mest nuttede, men også mest fedtede
de nogensinde har set. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
 |
| spaghettimonsteret |
Vi traver den anden vej ad Via Lido, ud imod den
campingplads hvor Sun Tours har en masse gæster liggende. Vi bliver enige om at
vi er utrolig glade for at vi ikke ligger i telt. Vi finder et rart lille
geleteria og spiser dagens tredje is.
 |
| skønno is |
Med dejlig is i maven rumler vi hjemad,
putter og hygger på altanen, med kaffe, vin, sardiske småkager og quizspil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar