14+3
Nå men altså den korte historie er at jeg er tilbage på Cipramil'en. Det var simpelthen for uudholdeligt med den kolde tyrker. Kunne slet ikke være i min egen krop. Og blev faktisk meget beroliget af både min læge og min research på det der internettet.
Der er flere argumenter og et af dem der virker på mig er at det er i første og tredje trimester at faren er tilstede. Og da jeg i hele første trimester har taget pillerne er skaden, så at sige, sket. Det er her der er risiko for skader på især hjertet og hjernen. Og nu er det alligevel for sent. I tredje trimester er problemet at babyen skal på afvænning når den bliver født. Såkaldte withdrawel-symptomer. Ligesom hos de mødre der tager stoffer og drikker under graviditetet. Og det vil jeg helst ikke udsætte babyen for. Jeg går jo igennem det samme. Altså afvænning og abstinenser. Øv det lyder virkelig alkoholikeragtigt....
Men altså til den tid skulle jeg gerne være fri for medicin. Jeg har nemlig i dag lavet en aftale med en psykiater som skal hjælpe mig med nedtrapning. Hurra.
Jeg ville sådan ønske at disse indlæg var lidt mere positive. Og altså, det er ikke fordi det hele er noget skidt. Faktisk har jeg det skidegodt, bortset fra det med pillerne. Jeg har ikke kvalme mere. Kaster hele ikke op regelmæssigt mere. Har en masse ligamentsmerter men det er fint for så ved jeg at der sker noget derinde. Jeg glæder mig til at jeg kommer til at se gravid ud. Og ikke bare tyk. Og så bliver det for fedt at mærke liv for første gang. Det siger de er omkring 20.uge, så der er lige lidt tid til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar