tirsdag den 30. august 2011

jeg kunne ikke holde kæft

7+0


For fanden da. Vi havde jo lovet hinanden ikke at fortælle det til nogen før jeg havde det fået bekræftet af lægen (om en uge!) og først ligesom offentliggøre på arbejde og ikke mindst Facebook hvad der er i gære, før når jeg er ovre 12.uge. Altså der hvor man er ovre den største risiko for alt det dersens - det der kan gå galt.


Men igår var jeg ude med en gammel veninde, og hun spurgte direkte: "er du gravid?" og jeg kunne simpelthen ikke finde en grimasse der ku' passe. Sad bare med et fjoget grin og smuttede med øjnene, og så var katten ligesom ude af sækken.


Og OMG hvor var det skønt at få lov at snakke om det. Og hun blev så glad på vores vegne. Men fik hende også til at love på spejderære at hun ikke måtte sige det til nogen som helst - "ikke engang din mor!" og der kunne jeg godt mærke at det havde hun vist tænkt sig at gøre. Men min egen mor skal simpelthen ikke have det at vide ude i byen. Og her i vores lille by der er intet hemmeligt. Ja, altså det er jo ikke fordi jeg er sådan en slags provins-celebrity. Bare at folk i provinsen sladrer.


Men altså, nu ved jeg også at hvis en eller anden person lige pludselig ved at jeg er med rogn, så ved jeg hvem der har sladret...Men jeg stoler på at hun nok skal holde tæt. Og det er kun en uge endnu, og så lukker jeg for Facebookadgangen for mine kolleger så der ikke ryger noget ud der. Der vil jeg altså meget gerne vente til jeg er helt sikker på at barnet bliver til noget. Jeg kan ikke rationelt forklare hvorfor jeg har det sådan - bare at det føles rigtigt.
Selvom jeg hver eneste dag synes det ville være rart at de vidste hvorfor jeg er kommet for sent til morgensamling et par gange - jeg har enten skullet tisse (igen-igen) eller været ude og kaste op.

lørdag den 27. august 2011

angst

6+3


Jeg går rundt med en evig uro og angst. Jeg er simpelthen så bange for at der er noget galt. At denne her graviditet slutter før de 9 måneder. At jeg aborterer, at der er misdannelser, at min forfængelighed (farvede hår i sidste uge) kommer til at skade fosteret. Hver gang jeg har ondt i maven er jeg sikker på det er fordi der er noget alvorligt galt.
Jeg kommer hele tiden i tanke om ting jeg har gjort som er totalt no-go i forhold til hvad graviditetsbladene siger, fx spise sushi, drikke kaffe og føromtalte hårfarvning. Man må jo ingenting! Og helt ærligt det er ikke fordi jeg synes det er hårdt og uretfærdigt at jeg ikke må de der ting, jeg er bange for at komme til at gøre noget som jeg endnu ikke ved er "forbudt"
Jeg får det fysisk dårligt og bliver helt tør i munden hver gang jeg læser ordene: abort, ektopisk graviditet, misdannelser etc. Fuck mand, hvad nu hvis der er noget galt?
Jeg kan kun tænke på alle de forfejlede og problematiske graviditeter jeg kender til. Som at min mor tabte et barn der kunne have været født mellem min lillebror og min lillesøster. Som den bekendte jeg havde der glad annoncerede at hun var gravid da hun kun  var 6-7 uger henne - ligesom jeg er nu. Og hun mistede barnet få uger efter. Og det eneste folk kunne sige var; "man skal vente til efter 12.uge med at fortælle det!" Og oveni det hele gik hun og kæresten fra hinanden fordi det liv hun havde tabt kom imellem dem. Jeg tænker på min tætte veninde der fødte sin søn alt alt for tidligt. Jeg tænker på en pige jeg kender der glad på Facebook fortalte at hun nu var gravid for 3.gang, og få uger efter måtte skrive: "er ikke gravid længere" Jeg tænker gudhjælpemig på Courtney Cox der blev gravid igen og igen men gang på gang aborterede.


Men  for helvede, den præmature dreng har det fint idag. Det endte altsammen godt. Han og familien har det godt og han er den skønneste og sundeste lille knægt jeg kender. Courtney Cox fik en datter. Min mor fik tre børn istedet for 4. Og pigen ja hun er nu gravid igen. For 4.gang, med sit tredje barn, og hun er i uge 14 og det hele går godt.


De fleste historier ender faktisk ok, men det rører bare ikke ved det faktum at jeg er skidebange. Hele tiden.


Jeg glæder mig meget til uge 41 hvor jeg går ind i 2. trimester og derfor ikke behøver være helt så nervøs længere.

mandag den 22. august 2011

OMG you guys I'm like sooooo pregnant right now...

5+6


Jeg har selvfølgelig været inde og junke graviditetsviden i helt kvalmende mængder, og en af de ting man kan læse om er graviditetstegn. Altså udover en positiv tisstrimmel. Og jeg sværger, jeg har dem alle sammen. Nu skal jeg ikke kunne sige om noget af det er indbildt fordi jeg er så glad og lettet over at det endelig lykkedes.


1. MORGENKVALME: ja tak, men det altså ikke kun om morgenen skulle jeg hilse og sige.


2. ØMME BOOBS: ja det tør da siges


3. TRÆT: også i den grad. Kan sove flere timer til middag, og jeg er fysisk udmattet kl. 15.


4. SULTEN: ja, også det


5. TISSER HELE TIDEN: og jeg tisser altså tit i forvejen men det er helt sbsurd nu.


6. FORHØJET KROPSTEMPERATUR: den er ikke ofte nævnt men skulle være god nok. Ligesom under ægløsning så er man en halv grad varmere. Jeg har det herrevarmt hele tiden, og sveder nogen gange helt ukontrolleret. Meget lidt charmerende. Og ret omsiggribende at skulle medbringe 2-4 skiftebluser. Som så helst skal være så ens-udseende at dine kolleger ikke opdager at du skifter tøj hele tiden.


7. ØGET FØLSOMHED I FORHOLD TIL LUGTE: jeg synes pludselig kemikalier som fx neglelakfjerner lugter meget værre og kraftigere end den plejer.


Det er vist det. Har ikke oplevet noget klammoella endnu - altså udover det med sveden.

Guess what - du skal være mormor/tante/oldemor/onkel/morbror/bonustante etc!

5+6


Jeg er ved at gå amokka over at jeg ikkie må sige noget om den der kage i ovnen til nogen. Der er en deadline. Om 2 uger har jeg aftale hos lægen - pissedoktor tillader sig at holde ferie lige når jeg har brug for at hun føjer mine neuroser. Nå men det er nok også ok. Hvis alt går som det skal er jeg otte uger henne når jeg skal se hende. På det tidspunkt har jeg forhåbentlig vænnet mig til tanken at jeg slapper lidt mere af.


Men, kors i røven hvor jeg glæder mig til at fortælle det til min omverden. Min mor bliver SÅ glad. Hun har punket os i årevis om hun ikke snart blev mormor. Og mine 2 små søskende bliver også glade. Og så er der et par veninder og den nære svigerfamilie der også skal have nyheden. Men det bliver tidligst i 12.uge - altså i starten af oktober - at jeg fortæller det på mit arbejde. Men det glæder jeg mig også til. Og frygter på samme tid. For jeg skal jo på barsel. Jeg er lærer for 9. og 10.klasse, og jeg kan ikke føre mine klasser til eksamen til sommer. For barsel starter ca. midt i marts. Og det føles røvet at de enten skal have vikar eller at mine i forvejen hårdtarbejdende kolleger skal dække mine opgaver.


Men lige nu ikke. Lige nu har jeg bare så meget lyst til at sige: "jeg er gravid" Det er derfor jeg har kvalme hele tiden, sveder som et helt fitnesscenter og skal tisse meget oftere end jeg plejer. Og jeg har altid rendt på toilettet MEGET tit i forvejen. Det er med absurd høj frekvens at jeg er derude lige nu. Og det med sveden, den havde jeg altså ikke set komme. Jeg siger jer, der er bare ikke noget mere læks end at stå helt stille og så bare begynde at svede absurd meget - særligt i ansigtet. It's weird, it's what it is!

søndag den 21. august 2011

Rystende

5+5


Jeg og min mand har prøvet i et års tid på at blive gravide. Hader det udtryk. "Vi er gravide" Gu er VI ej gravide. Men det lyder alligevel lidt vulgært hvis han gik og sagde: "jeg prøver at gøre min kone gravid."


Jeg er 28 år. Han er 32. Vi har været kærester i 7 år, og blev gift for 2 år siden. Jeg blev færdiguddannet sidste sommer og arbejder nu (hårdt). 


Og her for et par dage siden da jeg tissede på pinden var der pludselig 2 streger. Det troede jeg selvfølgelig var en fejl, så jeg tissede igen. To streger igen. Plagede mandse om at gå i 7/11 efter en mere, men det gad han fandme ikke. "Så vent dog til imorgen!" OK så, købte en 7/11 på vej på arbejde. Tissede igen på pind på arbejdet. Og den var - surprise - også positiv. Jeg troede dog stadig ikke på det. Jeg turde ikke tro på det. Jeg har whinet så længe over "vi kan ikke blive gravide - piv piv piv"
Jeg mødte en veninde på stationen og kom til at sige at jeg havde taget tre tests og de var alle tre positive men at jeg ikke troede på det før jeg havde taget et par stykker mere. 


Jeg drønede i Matas og købte 4 mere - en af hvert mærke. Gad vide om det er noget der sker jævnligt. At kvinder kommer med favnen fuld af Clearblue og RFSU pakker. Den der Clearblue Digital kostede gudhjælpemig 90 kr. 


Nåmmen jeg kom hjem og forsøgte at klemme en smule tis ud men det kunne jeg ikke. Så måtte jeg jo bælle en masse vand og pænt vente til trangen meldte sig igen. Og så tog jeg 2 mere. Blandt andet den der Clearblue. Hvor der med skrift står GRAVID eller IKKE GRAVID. Og ved I hvad fellas? Der stod sgu GRAVID. Først der forstod jeg hvad der var sket.


Blev jeg glad? Ja selvfølgelig, men mest var jeg bare overvældet, forvirret og rystet. 


Tanken om at der kommer en baby - et lille menneske - ud i den anden ende (så at sige) er slet ikke gået op for mig endnu.