torsdag den 7. september 2017

DEL DIN DAG - dagbog for 6. september 2017

Nationalmuseet lavede i 1992 projektet "Del din dag" hvor de opfordrede danskere til at skrive en detaljeret dagbog over en helt almindelig eller ualmindelig dag. D. 6. september 1992. Min mor skrev dengang, og jeg kan huske jeg var ret fascineret af det. Det der med at blive en del af danmarkshistorien. Godt nok en lille del, but still. Teksterne fra dengang er ikke blevet digitaliserede, og ligger nu og samler støv et sted i en kælder. 
I år er det 25 år siden, og derfor gør NatMus det igen. Denne gang i den digitale tidsalder. Det kunne jeg jo ikke lade mere med at deltage i. Så herunder er min absolut uredigerede udgave af DEL DIN DAG

DEL DIN DAG –
Dagbog for onsdag d. 6.september 2017
Præsentation:
Jeg hedder Lise og jeg er 34 år. Jeg er gift med Nikolaj (38), og sammen har vi Martha (5) og Arnold (3). Vi bor i et hus i Slagelse. Begge børn går i børnehave, Nikolaj arbejder med køreplaner og drift i BaneDanmark, og jeg er læreruddannet og arbejder som underviser på ZBC/SOSU Sjælland.

”Biiip biiip biiip biiip” Klokken er 6.30 og vækkeuret ringer en HEL time senere end det plejer. Lækkert! Jeg står stilfærdigt op, og lader de tre andre koge videre. Børnene er nogle gange ekstremt morgenfriske og andre gange er de ikke til at drive ud af sengene. Det er vist en af de sidstnævnte dage i dag. Langt de fleste dage, er det mig der står for hele morgenrutinen, da Nikolaj normalt skal med toget ca. klokken 6. Men lige i disse dage, har han nogle af de sidste vagter i tårnet på hovedbanen, inden han går helt over til sin nye funktion i BaneDanmark. At lave noget med køreplaner, ude i den nybyggede bygning ved Dybbølsbro. Den vi kalder Lokumsrullen. Jeg har opgivet at sætte mig fuldkommen ind i hvad det sådan helt præcist er, han foretager sig.

Nå men i dag, har Niko børnevagten til morgen, og jeg skal kun tage vare på mig selv. Jeg spiser ikke morgenmad herhjemme, da jeg først plejer at blive sulten ved 10-tiden. Jeg kommer i tøjet, og det er surprise-surprise en sort kjole og sorte leggings. Det er min ”uniform”. Øv det regner, så må jeg hellere tage lukkede sko på. Jeg sætter håret. Hestehale i dag og lægger makeup. Jeg er sådan blevet underligt forfængelig indenfor det sidste år. Jeg har ellers aldrig gået frygtelig meget op i hår og makeup, og har i lange perioder, gået makeupfri og joggingbukseklædt på arbejde. Men i takt med at jeg er blevet mere selvbevidst, og har tænkt en masse tanker om det at være en tyk kvinde, er jeg begyndt at fokusere lidt mere på at være tjekket og præsentabel. Så jeg lægger en makeup. Det tager stadig kun 5 minutter, og sluttes af med en pang-rød læbestift. Jeg ELSKER læbestift!

Mand og børn er nu kommet ned i stuen, og de er bænket foran Paw Patrol med hver sin skål havregryn. Jeg kysser dem alle tre farvel, og sætter mig op på jernhesten. Jeg hører musik på Spotify. I dag en playliste med acapella popnumre. Der er 2½ km til arbejdet og det er bare op ad bakke hele vejen, og så regner det fandme også!

Så da jeg ankommer på SOSU Sjælland Slagelse kl. 7.30 er jeg pissevåd og pænt svedig. Jeg henter kaffe i frokoststuen i mit gigantiske termokrus. Folk kan nærmest ikke genkende mig uden den grønne ”pokal” i hånden. Jeg sludrer med mine kolleger, i takt med at de møder ind. Der er pædagogisk dag i dag. Dvs fælles forberedelse, koordinering, udvikling osv. Men øv bøv, jeg er skemalagt til dansk på Grundforløb 1, og da det er elever under 18, kan vi ikke ”bare” lave en selvstudieopgave til dem. De skal møde ind og have liveundervisning. Det er jo fint nok, i hvert fald set fra elevernes synspunkt, men jeg ville nu gerne have været med til pædagogisk dag. Too bad, jeg må være med til den næste.
En kollega har fødselsdag i dag, og jeg beder hende en forklaring på det lortevejr. Hun mener der er andre der har fødselsdag d. 6. september som har opført sig VILDT dårligt, og det faktisk kun er pga hende at det ikke er skybrud og orkan.
Jeg elsker mine kolleger. Da jeg arbejder på SOSU- og PA-uddannelsen er mine kolleger fra mange forskellige baggrunde indenfor sundhed og omsorgsområdet. Vi er faktisk kun 3 der er læreruddannede, resten er fx sygeplejersker (dem er der flest af), ergoterapeut, pædagog, ernærings- og husholdningsbachelor, SSA, cand.pæd.psyk osv) Jeg elsker at være sammen med mennesker der er eksperter på områder, jeg er uvidende på – og omvendt. Jeg er ekstremt nysgerrig, og en ren spørge-jørgen når mine sygeplejerskekolleger begynder at snakke fagsprog. Så meget at de er begyndt at sige at jeg da har valgt den forkerte uddannelse. Men det synes jeg nu ikke. Jeg synes faktisk det er helt perfekt, med den blanding jeg har nu. Jeg brænder for undervisning og formidling. Og jo længere jeg arbejder sammen med andre faggrupper, jo mere kan jeg suge til mig af viden. Vi har en humoristisk og lettere løssluppen stemning på fælleskontoret, men det er omvendt også nogle af de mest hårdtarbejdende undervisere jeg nogen sinde har mødt.
Jeg, og min kollega Trine ,går ind til hvert vores danskhold. Vi har planlagt og forberedt ALT i fællesskab, så vi kører 100% parløb. Det er guld! 
Dagens klasselokale - vel at mærke EFTER eleverne mente de havde ryddet op...
Eleverne er lidt præmenstruelle her til morgen. Det regner, og de er de eneste elever på skolen i dag, så jeg cykler lidt, for at få stemningen er vejret. Dagens tema er kommunikation, med særligt fokus på virtuel kommunikation. Jeg forsøger hele tiden at switche imellem opgavetyperne. Lidt tavleundervisning med input, så ud i grupper. Saml op ved at spørge specifikke elever ”Hvad snakkede I om til spørgsmål 4, Marie? Når eleverne har fået lov at arbejde med opgaven inden, må man spørge alle. Også dem der ikke har hånden oppe. Sådan får jeg alle til at åbne munden i mine timer. Simple as that. De skal diskutere nogle antagelser om kommunikation fx ”det er umuligt ikke at kommunikere” Jo mener de, bortset fra hvis man er i koma – eller død. OK, den får I….
Emnet er lidt svært og med mange nye fagudtryk. Jeg glemmer nogle gange at det er grundforløb 1. Dvs elever direkte fra 9. eller 10. klasse. Og vel at mærke elever der ikke har valgt en gymnasiel uddannelse. Jeg har stor respekt for at de vælger en erhvervsuddannelse i stedet. Og der er lige så mange grunde til det valg, som der er elever. Vi har mange dygtige elever, og så har vi også en del som ikke er så læringsparate. Som synes det der dansk og engelsk, bare er det værste i verden. Ofte fordi de har en masse dårlige oplevelser og erfaringer med sig i rygsækken. Mange af vores elever har valgt erhvervsuddannelsesvejen fordi de bare gerne vil i gang med at lave noget. Noget praktisk, med hænderne og kroppen. Og så er det lidt nedtur at skulle sidde ned, og have dansk. Jeg holder rigtig meget at vores grundforløbselever. De er livlige og charmerende og enormt umiddelbare. Men, ja, jeg skal lige huske niveauet. Et ord som ”relation” eller ”medie” var der kun få der kendte. Ingen kendte ordet ”kontekst”. Men det tror jeg nu nok de gør nu, hvor vi har tæsket det igennem på kryds og tværs.
Vi arbejdede med kommunikationsmodeller og overvejede styrker og svagheder ved forskellige slags virtuel kommunikation. De var, ikke overraskende, eksperter i sociale medier. Men både kritiske og selvbevidste omkring deres forbrug af disse.  Og vi havde en god debat der kom omkring hævnporno, afhængighed, trolling, shitstorm, hadekampagner, Fie Laursen, Justin Bieber, snapchat, emojis, offensimentum (”Whaaat Lise, du er den eneste voksne der ved hvad det er !”, Tumblr, Facebook, Instagram, Messenger, privatliv og meget mere. Det var rigtig fint.
Dagen mundede ud i et gruppearbejde, hvor de skulle forholde sig til at case om virtuel kommunikation, fx om en dreng der fik anonyme trusler på SMS, en pige der blev svinet til på Messenger og indforstået sprog mellem venner. Kan man fx tillade sig at joke om selvmord? De skulle også lave et lille rollespil om situationen, og komme med et råd til den krænkede part i de forskellige cases. En rigtig spændende, men også hård dag.
Der var kage i frokoststuen, i anledning af den der fødselsdag. Jeg arbejdede lidt videre, indtil lidt i fire. Jeg hjalp fx en kollega med at organisere noget tidsregistrering. Jeg har fået en ry, som lidt af en IT-ekspert. Det er jeg ikke, men jeg har ofte en god intuition i forhold til alt digitalt.
Jeg fik forberedt de sidste småting til min undervisning i morgen. Dansk med GF1’ene igen. Vi skal arbejde med faktionsgenren, specifikt om reality-TV. Det glæder jeg mig meget til.
Jeg cyklede igennem regnen ned til børnehaven. Med galopperende dårlig samvittighed over at de bliver hentet efter 16. Igen-igen. Martha var småsur, og absolut ikke begejstret for at skulle hjem, lige da hun var gået i gang med en god Lego-leg. Nå, ud fra storbørnsgruppen, og ned i mellemgruppen efter Arnold. Hans fjerde dag i børnehaven. Han havde haft en god dag, og pædagogerne er begejstrede for ham. Men han prøver BARE grænser af i øjeblikket. ”Nej, Arnold, du må skal ikke kravle rundt på puderne nu”, ”kom NU Arnold” ”Husk din taske Arnold” Jeg forsøger at stå fast, og give han de faste rammer og grænser, han så tydeligt ønsker sig. Det er et langt, sejt træk, der til tider føles som et rent sisyfosarbejde. 
Arnold med fingrene i nutellaglasset
Hjemme i det rodede hus, gik der ren ulvetime i den. Martha og Arnold så noget Paw Patrol og plagede og plagede om alt mulig mad. Jeg kiggede væk et øjeblik og så sad Arnold med nutellaglasset og dyppede fingrene i, og slikkede dem rene. Mums…  Jeg tillod mig at gå på toilettet, og så var han i gang med at splitte en spidskål ad. Først blev jeg sur, og så hørte jeg Martha sige ”mmm det smager godt mor” Kan man tillade sig at være sur på et barn der siger at kål smager godt? Dernæst tog Arnold det største kålblad på hovedet og brugte det som hat. Og det var jo noget af det mest åndssvage og nuttede jeg længe havde set. Så jeg samlede det der kunne reddes af kålen og lagde det nu dekonstruerede kålhoved tilbage i køleskabet. 
En flot kålhat
Jeg fik bikset en let aftensmad sammen. Pasta med tomatsovs og revet mozzerella. Det ville de heldigvis gerne spise. Ja altså indtil Arnold begyndte at lege madkunstner med røde og fedtede materialer. Nå, du på toilettet, og blive vasket. Martha skulle naturligvis skide lige midt i maden. Og jeg måtte længe beundre en kæmpe lort, som kunne stå selv, nede i toilettet…
Martha bad om vandmelon til dessert, og det synes jeg var et fint nok ønske. Jeg var så ikke hurtig nok til at skære den ud, så hun ville hjælpe mig. Med det resultat at hun tabte den store melon på gulvet, så den nærmest eksploderede. Så det måtte vi jo lige tørre op. Endelig var de klar til at indtage lidt melon på sofaen. Vi forsøgte at ringe til far og sige godnat. Han kunne ikke svare, så vi ringede i stedet både til mormor, onkel Casper og moster Tine for at sige godnat. Og så prøvede vi lige far igen. Jubii, han nåede at svare, og vi fik snakket og sagt godnat.
Ungerne fik børstet tænder og gennet op på værelset. To af de nye store Paw Patrol perleplader på væggen, var røget ned. Mere abesnot på dem!
Paw Patrol i hamaperler. Min mor og jeg har været fælles om projektet. 
Vi læste ”Mimbo Jimbo og den lange vinter” som Arnold lige har fået i fødselsdagsgave. De opførte sig upåklageligt og lå bare og hyggede i Marthas seng og lyttede opmærksomt. Jeg elsker at putte dem, når de er sådan.
Klokken ca 19.30, kunne jeg lukke døren med et ”Godnat, elsker jer!” Jeg skrev i min dagbog – en 5 års sag, hvor man skriver 5-6 linjer for hver dag.

Jeg gik ned for at starte på madpakkerne, og ryge en cigaret på terrassen. Gad faktisk ikke rigtig de madpakker. Dem må Niko ordne når han kommer hjem kl. 21.
Jeg arbejdede halvanden time med noget forberedelse til naturfag på fredag og forsøgte at få min nye ZBC-mail til at virke.
Nikolaj kom hjem, og vi så et afsnit af Mad Men – den sidste sæson, og fik gjort madpakkerne færdige. Og spiste noget bland-selv-slik og røg et par smøger. Dårlig vane. Den gad jeg godt slippe af med.
Jeg gik i seng ved 23.30-tiden og læste lidt i The Goldfinch, som jeg er ca halvvejs i. 700 sider, og jeg har været i gang siden slutningen af juli.
The Goldfinch, som jeg læser i øjeblikket
Gid jeg havde mere tid til at fordybe mig i bøger. Jeg lægger mig til at sove, da bogen falder ud af hånden og lige ned i masken på mig. Hov faldt vist i søvn midt i en sætning…

Sådan slutter de fleste dage. 

søndag den 30. juli 2017

Feriedagbog dag 1 - Camp Südsee

Lørdag d. 15.juli

Vi havde pakket det meste af vores crap aftenen før. Lækkert at bare kunne samle i ikeaposer og muleposer. Det var helt underligt for mig, for jeg har jo udelukkende rejst med kuffert eller rygsæk før. 
Vi sov, til vi ikke gad det mere. Ungerne kom i bad, planterne blev vandet, lyset slukket og bilen pakket. Det fyldte overraskende lidt. Jeg havde været overskudsmor og indkøbt nye tusser og tegneblokke til bilturen. Der var nye opbevaringsdimser på bagsiden af forsæderne. Der var en pose med mad (pizzasnegle, pøllehorn, gulerodsstave, figenstængerm, fyldte vanddunke osv osv). Vi havde lånt en DVD-afspiller til bagsæderne. Sådan en med to små skærme. Der var en pose fyldt med DVD'er i kategorien DR's bedste børneunderholdning) Vi var SÅ klar. 

Og så skulle Nikolaj liiiige i Biltema for at købe noget meget essentielt. Jeg husker ikke hvad det var. Måske en rulle gaffatape? 
Så artige de ser ud...
Vi kørte afsted, det var jo nemt nok de første mange kilometer. Vi skulle bare mod Flensborg. Vi holdt et par tissepauser undervejs. På en en disse tissepauser, på en rasteplads i Sønderjylland, blev vi shanghaiet af en journalist fra TVSyd. Han spurgte hvad vi synes om standarden på motorvejstoiletter. Øh, ikke lige et emne jeg som sådan har tænkt så meget over... Men han kunne lide hvad han hørte, så jeg lavede en "anmeldelse" af det rimelig nasty lokum. Det kan man nyde lige her

Og der blev filmet og interviewet og jeg skal komme efter dig. Altså om motorvejslokummer. Jeg tænkte at det måtte være sådan et sommerferie-hygge-indslag, men det viste sig at være aftenens hovedhistorie. Så deeet... Man kan se hele det vidunderlige indslag lige her

Curruwurst
Vi kom endelig ud af landet og stoppede i Fleggaard ved Kruså. Vi havde før spist en ret lækker frokost der, men det var ikke helt tilfældet denne gang. Bevares det var en OK currywurst, men finder lige et andet frokoststed næste gang. Vi fik også købt en posefuld slik og et par rammer drikkevarer. Ikke det helt store, Tyskland har jo også butikker... 


Monsieur bilist
Vi ramte endelig autobahn og drønede rimelig problemtfrit forbi Hamburg. Der var vejarbejde stort set hele vejen derned, men det sløvede ikke trafikken på samme måde som det gør i Danmark. Ungerne havde knoldet igennem på bagsædet, og var totalt dækket af tusch. Damn. 

På et tidspunkt skvattede begge tuschterrorister i søvn, og så åd jeg slik... Det blev til et par strække-ben-tisse-ryge-pauser. Og så kl. 18.30 ish fandt vi endelig Camp Südsee. Og kørte naturligvis ind af bagindgangen. But of course. Og skulle tjekke ind. Hvor man skulle lægge 2 euro i gebyr. Vi havde naturligvis glemt kontanter. Vi forsøgte at hæve i automaten, men den drillede. Typisk kaotisk ankomst. Det lykkedes naturligvis til sidst. Vi fik vores adgangskort, og skulle så tjekke ind igen, i Eurocampkontoret. 
Vi fandt kontoret/traileren, men der var ingen mennesker? Nå, der var et telefonnummer. Søde Tony fra Eurocamp kom hurtigt cyklende, og vi fik nøglen til mobilehome nr 10. Hurra! Vores hjem de næste 9 dage. 

Pakkede lidt ud, redte senge og forsøgte at vaske lidt mere tusch af Arnold. Vi fandt den nærmeste restaurant på pladsen. Das Bootsman, og spiste dejlig aftensmad der. 

Ungerne var trætte og pirrelige, og blev hyppet i seng. Men så skete der noget. De var pludselig OVERHOVEDET IKKE trætte. Eller jo det var de, men de var i hvert fald slet ikke interesserede i at sove. De støvede rundt inde bag papvæggen, og kom ud til os en million milliard gange. Og vi tænket at det nok bare havde noget at gøre med at det var første aften. 

Vi blev klogere....

Endelig aftensmad

Tuschboy

Aftensol på Das Bootsman

undertegnede

Skal du vælte mandens øl?

trætte børn







tuschtosser
Arnold for helvede!

lørdag den 29. juli 2017

Førstegangscampist? Her er alle de råd du ikke kan leve uden!

Denne liste er sammensart på baggrund af vores helt subjektive oplevelse af en 9 dages campingtur til Camp Südsee i det nordlige Tyskland. 2 voksne og 2 børn i alderen 5 og knapt 3 år. 


  •  Hvis du ikke har eller kan låne en campingvogn/camplet/telt, er der et sandt mekka af udlejningsmuligheder til enhver smag. Mobilehomes, hytter, udlejningscampingvogne osv. Der er forskel på hvad de forskellige pladser kan tilbyde, men der er bestemt også plads til campister uden kælderen fuld af campingudstyr
  • Medbring ikke-motoriserede køretøjer hvis du har mulighed for det. Campingpladserne ude i Europa er kæmpestore, og det er bare nemmere at komme omkring på cykel/løbehjul/rulleskøjter/løbecykel el. lign. 
  • Eller lej en trækvogn på pladsen. Jeg havde i hvert fald fået en flip i flere afdelinger, hvis jeg skulle have bedt Arnold få fut i gangvorterne, bare en gang mere...
  • Det er fantastisk at have sin bil med sig på ferie. DET havde jeg sgu ikke troet at jeg ville sige, hvis du havde spurgt mig for 5 år siden.
  • Men omvendt, kan en cykelglad familie få en fantastisk ferie på denne her måde.
  • Camping i tempereret klima er NICE! Jeg holder meget af Italien, men er bare ikke fan af at smelte i heden. Det nordtyske klima var perfekt til os. 
  • Forbered jer på regnvejr - i hvert fald hvis i vælger nordeuropa. Undersøg om pladsen har nogle aktiviteter der er regnvejrsvenlige. Fx badeland, kreativ studio, ridning i ridehal el. lign. 
  • Kan I køre til noget sjovt der måske er indendørs? Ellers medbring spil, bøger, ipad osv til en hyggelig dag med kakao og regn mod ruden.
  • Medbring en stak bøger, nogle børnevenlige spil, og udelegetøj fx sandting, kridt, bolde osv. 
  • Overvej om I skal holde mediefri - altså ingen iPad? Vi havde ikke modet, men det kunne nok være sundt.
  • Anskaf en DVD-afspiller til bilens bagsæder. Det gav altså virkelig god ro at smække Kaj & Andrea på deromme. 
  • Husk en opladet GPS!
  • Pak en god pose med mad, drikkevarer og snacks til turen. Riskiks, kanelknækbrød, minispegepølse, gulerødder, peberfrugt, brikjuice, ostehaps osv. Og vanddunke! 
  • Lad være med at give dine børn en hel ny tegneblok og nye tusser FØR i ankommer til destinationen! 
  • Hold mange tissepauser undervejs. Ja, turen tager lidt længere, men det er vigtigt at strække benene, tisse, og lade ungerne løbe en runde.
  • Tag det roligt, og lade tingene tage den tid de tager. På GPS'en skulle vores tur tage 4 ½ time. Den tog nærmere 8, fordi vi holdt pauser, spiste frokost og købte ind ved grænsen
  • Tag broen over Storebælt. Er I KLAR over hvad Scandlines tager for en færgetur?!
  • Hvad gjorde man før Smartphones? Hvad gjorde man før gratis roaming i udlandet? Tja, hvis I er ligesom os, så sørg for at jeres telefoner kan bruge mobildata i udlandet uden at det koster ekstra. Jeg har har "3 like home" - det fungerer godt. 
  • Lad være med at planlægge for meget hjemmefra. Lad dagene komme som de kommer, og lad humøret, vejret og dagsformen afgøre om I skal på tur ud i landskabet eller bare bløbbe ved stranden/søen/poolen.
  • Men... undersøg hjemmefra hvad der findes i området, som kunne være sjovt. Vi var fx helt sikre på vi skulle i Heide Park, og i Serengeti Park for det havde vi undersøgt hjemmefra. 

  • Husk at medbringe kontanter. Tyskerne er lidt mærkelige på det område. Der er rigtig mange steder man ikke kan betale med kort. Og så er der jo også en del toiletter hvor det er god skik at lægge 50 cent. 
  • Camping er en fantastisk mulighed for at lave et mix af spise ude og selv lave mad. Vi er ikke grillmennesker, men det er der MANGE campister der er. Vi endte på sådan en 50/50 med spise hjemme/spise ude. Vi lavede selv morgenmad, alle undtagen den første morgen. Frokosten spiste vi altid ude, og de fleste aftener lavede vi selv mad. Og så spiste vi vildt mange is. 
  • I provins-Tyskland er der ikke søndagsåbent. Nogen steder. Just saying...
  • Medbring en pose hjemmefra med sådan nogle essentialt til køkken og bad (hvis nu man ankommer lørdag aften og i Tyskland har ingen butikker søndagsåbent...) Mit forslag til hvad sådan en starterpack kunne indeholde: 
    • toiletpapir
    • håndsæbe
    • køkkenrulle
    • karklud
    • opvaskebørste
    • skuresvamp
    • tape
    • sygrej
    • skraldeposer
    • poser til opbevaring af mad
    • film eller folie
    • viskestykke
    • opvaskemiddel
    • vaskepulver
    • bagepapir
    • tændstikker/lighter
  • Vi bestilte gennem Dansk Bilferie, som har et samarbejde med Eurocamp. Men Eurocamp-delen af Camp Südsee var ganske lille, og det er gået op for mig at man har endnu flere muligheder for at vælge hvis man går ind på selve campingpladsens hjemmeside, og bestiller derigennem. Jeg har ikke regnet på om vi kunne have sparet noget, men et eller andet sted, må man jo kunne spare nogle mellemled, ved at booke direkte hos campingpladsen. Det kræver lige lidt arbejde, og måske liiidt bedre tyskkundskaber end jeg har, men det er klart det vi gør næste gang vi skal på camping. 

torsdag den 11. maj 2017

tirsdag den 21. marts 2017

Martha fortæller om sin far



Martha næsten 5 år


• Hvad siger far tit? Han siger alle ting


• Hvad gør far glad? At drille ham 


• Hvad gør far ked af det? Når man slår. Det gør jeg ikke. Jeg elsker far. Nogen gange slår Arnold far. Så bliver jeg sur. 


• Hvor høj er far? Han er lige så stor som blomstertæppet. 


• Hvad kan far bedst lide at lave? At kilde mig. Så griner jeg. 


• Hvad er fars livret? Han kan allerbedst lide chili


• Hvad er fars yndlings drik? Cola! 


• Hvis far skulle et sted hen, hvor ville det så være? Han kan tage alle steder hen. Nogen gange skal han på arbejde. 


• Tror du, du kunne leve uden far? Nej! Hvis jeg bliver væk, så har monsteret taget mig.


• Hvad er fars yndlings musik? Han kan ikke lide musik. Han spiller guitar. Dewn dewn


• Hvad hedder far? Nikolaj


• Hvad er fars job? Det er toget


• Hvor gammel er far? Det ved jeg ikke. 


• Hvad er fars yndlingsfarve? Brun


• Hvor meget elsker du far? Millioner! 


mandag den 20. marts 2017

Martha fortæller om sin mor

På Facebook florerede for et par måneder siden, denne opfordring. Mange af de ting der hvirvler rundt på Facebook er pænt irriterende, men denne her, gjorde mig glad indeni. Både at læse andre forældres interviews, og i høj grad at få et blik ind i Marthas hoved. Hvordan er det lige jeg er, set igennem hendes øjne. 

Stil dit barn disse spørgsmål og skriv præcis hvad de sagde:
Martha 4 år. 

• Hvad siger jeg tit? "Du skal rydde op.

• Hvad gør mig glad? "Mig!"

• Hvad gør mig ked af det? "Når man slår nogen og sparker og slår."

• Hvor høj er jeg? "Du er stor. Du er så høj som fjernsynet."

• Hvad kan jeg bedst lide at lave? "At lave julepynt. Og tænde lamper. Og lave rugbrødsmadder til min madpakke. Og lave ting på arbejdet. Og spille iPad. Og rydde op i stuen"

• Hvad er min livret? "Leverpostej og spegepølse"

• Hvad er min yndlings drik? "Cola og vand og sodavand i flasker." 

• Hvis jeg skulle et sted hen, hvor ville det så være? "Ud til min guldmor Rikke." 

• Tror du, du kunne leve uden mig? "Nej!" 

• Hvad er min yndlings musik? "Det ved jeg ikke. Blomstermusik?". 

• Hvad hedder jeg? "Du hedder Lise" 

• Hvad er mit job? "Du lærer alle de ting i skolen. Du ved hvordan man skal tegne æbler i skolen". 

• Hvor gammel er jeg? "4 år!"

• Hvad er min yndlingsfarve? "Rød!"

• Hvor meget elsker du mig? "Meget meget meget. Jeg kan lide dig kilometer millioner."

lørdag den 31. december 2016

2016 blev året hvor:


- jeg skiftede job igen og igen. Var et ultrakort smut omkring en anden lærerstilling, hvor jeg på ingen måde trivedes. 

  • Jeg vendte tilbage til SOSU Sjælland til en ny tidsbegrænsede ansættelse. Som blev forlænget 2 gange. Det så længe ud som et farvel, da der var prikkerunde i organisationen. Men jeg har hele tiden fulgt mit hjerte og bevaret optimismen. Og det endte jo godt det hele. En måned før jul blev jeg tilbudt fastansættelse på SOSU Sjælland. 
  • Martha blev blefri i dagtimerne. Natbleen tror jeg ryger i løbet af 2017. 
  • Martha kom ud på den anden side af mini-puberteten aka selvstændighedsalderen. Hun er et helt nyt menneske, der kun går bing-bong-bananas et par gange om ugen, og ikke flere gange om dagen. Aaaah. 
  • Arnold steppede elegant ind i den vidunderlige trodsalder. Nå nej, selvstændighedsfasen.... jeg nåede lige at fortrænge HVOR træls det kan være, før han begyndte. Messer dagligt til mig selv :"det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase!" 
  • Nikolaj fik et nosejob. På privathospital. (Altså indeni næsen - noget med polypper) 
  • Vi ikke havde sommerferie samtidig. At all. 
  • Vi skrabede 5 sammenhængende dage i juli sammen, og tog på Tour de Jylland på sommerferie. Vi boede det meste af tiden hos Nikos lillesøster, og oplevede en masse jyske ting. Martha er smaskforelsket i sin store kusine, og der går ikke en dag hvor vi ikke hører om hende. Vi hang ud med oldemor, var ved stranden, spiste is, var i Djurs Sommerland, var på legeplads i Esbjerg, var i svømmehallen og Jyllands Park Zoo. Man kan nå meget på 5 dage. 
  • De voksne i familien forsøgte at prioritere lidt kærestetid. Bare sådan ind imellem. 
  • Jeg gav Nikolaj en kærestetur til Malmø. 36 timer uden børn i UDLANDET. Det lyder kinky. Sandheden er at vi sov 9 timer i træk og stadig synes vi var lidt i søvnunderskud. Vi åd en helvedes masse Polly, drak kaffe, gik hånd i hånd, spiste indisk mad, shoppede i Emporia og snakkede om vores søde børn. 
  • Vi var i Tivoli på en helt almindelig hverdag i september. Og det var sådan en helt perfekt gylden dag. 
  • Martha lærte at cykle. Hun har stadig støttehjul på det grønne lyn, men hun er både hurtig, selvsikker og ret tjekket i cykelsadlen. Og så ELSKER hun at cykle selv. 
  • Martha får alvor blev Elsa-freak. Kors i skuret hvor har hun fået meget crap med hende i gave. 
  • Arnold begyndte at tale. Det er ikke alt han siger vi forstår, men han sætter sætninger sammen med 3-4 ord, og forstår alt. Jeg synes han er lidt af et geni. 
  • Vi ikke var inviteret til nogle bryllupper, men til gengæld en håndfuld barnedåber. 
  • Nikolaj fik nyt job - stadig i BaneDanmark, men på kontor langt det meste af tiden. Det betyder fri hver weekend, næsten ingen aften og nattevagter og fremfor alt en gladere mand. 
  • Jeg kom til den konklusion at jeg har fundet min rette hylde i det job jeg har nu. Jeg var rigtig glad for efterskolen, men jeg er faktisk endnu gladere nu. Nikolaj siger i hvert fald at han kan mærke at jeg er gladere. 
  • Martha fik skoldkopper
  • Nikolaj og Arnold fik lopper. 
  • Jeg havde pink hår i tre uger i sommerferien. 
  • Jeg havde jordens ondeste halsbetændelse, med en million graders feber. 
  • Arnold faktisk var en glad lille trold det meste af tiden. Når han ikke får episk bitchflip over det helt helt helt forkerte pyjamas. 
  • Jeg har læst alt for få bøger, men til gengæld set masser af gode TV-serier. Det er jo også en social aktivitet....
  • Jeg blev 33 år, Niko blev 37 år, Martha blev 4 år og Arnold blev 2 år. 
  • Jeg begyndte at deltage i quiznight på Upper Hill. 2 gange har vores hold vundet. 
  • Vi ikke mistede nogle, men verden mistede en hel perlerække af fremtrædende personer fra populærkulturen. Jeg blev mest berørt af Alan Rickman og Carrie Fisher. 
  • Jeg slet ikke kunne rumme Syrien, flygtningekrisen og Aleppo. Jeg kan ikke styre mine tårekanaler når jeg læser/ser indslag om det. Jeg er blevet markant mere grådlabil med alderen. De der historier om børn der er alene, udsat for vold og krig eller er på flugt. Jeg laver en 1:1 projicering til vores egen familie. Jeg har forsøgt at gøre lidt for at hjælpe, ved fx at donere penge til "Refugees welcome" som skaffer flybilletter så familier kan genforenes. Jeg har også doneret noget til Dansk Flygtningehjælp. Det er så uendelig lidt, og jeg kan sagtens undvære mere. Derudover bliver jeg decideret arrig når jeg hører/ser/læser racistiske udtalelser, og tænker i mit knapt så stille sind, at nogle mennesker er født uden empati. Jeg forsøger at de dele de positive historier om flygtninge jeg har mødt. Fx om den søde syriske familie i børnehaven, og om de MANGE dygtige, flittige, rare elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der kun lige har lært dansk, og som nu kæmper for at få en uddannelse, så de kan give noget igen til det samfund de er landet i.